Lærebogens cyklus varer omkring 28 dage, men de færreste har den „som et urværk“. Cyklussens længde varierer mellem kvinder og hos den samme kvinde fra måned til måned — en vis variation er almindelig og betyder ikke i sig selv sygdom.
Der er perioder i livet, hvor uregelmæssighed endda er typisk: de første år efter den første menstruation (cyklussens rytme kan stadig være ved at falde på plads), tiden efter en fødsel og under amning samt perimenopausen, altså årene med forandringer op til overgangsalderen. Blødningsrytmen påvirkes også af stress, rejser, infektioner (forkølelse), sygdom, hård fysisk træning, kaloriebegrænsende kost — og meget ofte hormonel prævention: så kan blødningerne blive uregelmæssige, sparsomme eller forsvinde. Hvis du bruger prævention eller anden medicin, der påvirker cyklussen, er en ændring i blødningerne først og fremmest et emne for en samtale om medicinen — ikke en grund til selv at stoppe med den.
Hvornår er det en god idé at bestille tid? En enkel regel: når noget har ændret sig tydeligt i forhold til dit hidtidige mønster eller når uregelmæssigheden bekymrer dig eller står i vejen for dine planer (f.eks. forsøg på at blive gravid). Du behøver ikke opfylde nogen grænseværdi eller „bevise“ noget — det er nok at fortælle, hvordan det var, og hvordan det er nu. Ved besøget hjælper én oplysning ofte: datoen for første dag i din sidste menstruation; hvis du vil, kan du også notere datoerne for de følgende blødninger.
Uanset alt andet skal du fortælle lægen om: blødning mellem menstruationer, blødning efter samleje, enhver blødning efter overgangsalderen — og hvis menstruationen udebliver, og graviditet er mulig, så tag først en graviditetstest.
Akut hjælp: meget kraftig blødning med svaghed, svimmelhed eller dårligt almenbefindende er en situation, hvor du hurtigt skal kontakte en læge — ikke et besøg, der først skal planlægges.
Kilder: NHS — Irregular periods