Smerter i den nederste del af maven og i bækkenet kan komme fra forskellige steder: kønsorganerne, blæren, tarmen og også muskler, nerver og rygsøjlen. Ud fra fornemmelsen alene kan man ikke afgøre årsagen. Din opgave er ikke at stille en diagnose, men at beskrive generne. En god beskrivelse hjælper virkelig lægen, og enhver af os kan forberede en.

Det er nok at besvare nogle få spørgsmål for dig selv:

Hvor gør det ondt? I den ene side, i midten, lavt over skambenet? ”Stråler” smerten nogen steder hen — til lænden, lysken, låret?

Hvornår gør det ondt? Hvornår begyndte det? Gør det ondt hele tiden eller i anfald? Hænger smerten sammen med menstruationen, samleje, vandladning eller afføring, bevægelse?

Hvilken slags smerte er det? Dump, skarp, krampeagtig, trykkende? Stærkere end noget, du kender (for eksempel dine sædvanlige menstruationssmerter)?

Hvad ændrer den? Er der noget, der lindrer (en stilling, varme, smertestillende medicin), og noget, der forværrer?

Hvad gør den svært? Søvn, arbejde, bevægelse, intimt liv?

Du behøver ikke have svar på alt — hvert svar hjælper. Du kan skrive dem ned på papir eller i telefonen, men du kan lige så godt bare fortælle: noter er en hjælp, ikke en betingelse for besøget.

Én ting er vigtigere end hele beskrivelsen: smerter, der varer ved, vender tilbage eller begrænser dit liv, fortjener et besøg — bestil den første mulige tid i stedet for at vente, til du har lært at ”beskrive dem bedre”.

Akut hjælp: pludselige, meget stærke smerter — især sammen med feber, besvimelse, vedvarende opkastninger eller kraftig blødning — er en situation, hvor du skal søge akut lægehjælp. Hvis du er gravid, skal du straks fortælle din jordemoder eller læge om bekymrende smerter.

Kilder: [1] NHS — Pelvic pain; [2] RCOG — Long-term pelvic pain (patientinformation).